NYHEDSBREV
INDIEN
FANTASTISKE SYDKINA

Rejs med os til
det Fantastiske
Sydkina.

PRAGTFULDE KINA
RIGET I MIDTEN

Oplev mange af
Kinas enestående
seværdigheder bl.a.
Terracottahæren
MYANMAR

 

Burma - Vejen til Mandalay Print version

 
Rejs med til Østen og oplev Myanmar's helt unikke kultur og civilisation. Landet der tidligere hed Burma er stadig et isoleret samfund, hvortil fremskridtet endnu ikke er nået. Men den smukke natur, en lang og spændende historie samt en venlig og smilende befolkning.

Med overlæge Martin Smedebøl som rejseleder, drager vi af sted for at opleve dette land, hvor vi fokuserer på historie, religion, kultur, natur og levevilkår.





1. dag: København - Thailand
Vi mødes i Kastrup lufthavn i glad forventning om den forestående rejse. Vi rejser med Thai Airways via Bangkok til Yangon. Undervejs vil der være underholdning i form af film og forplejning.


2. dag: Thailand - Yangon
Vi ankommer til Bangkoks moderne lufthavn tidlig morgen og skal hurtigt videre med Thai Airways og ankommer til Yangon (Rangoon) om formiddagen. Efter told- og pas formaliteter bliver vi modtaget af vores lokale, engelsktalende guide, som sørger for bustransport til vores hotel. Efter et hvil og en dusch er vi friske til at besøge et af verdens mest spektakulære monumenter – den guldbelagte Shwedagon Pagode. Her kræves det af alle besøgende, at man ikke har sko og strømper på.

Måltider: Middag.


3. dag: Yangon
I dag skal vi på sightseeing i byens koloniale center og besøge Botataung Pagoden ved flodbredden og den 2000 år gamle Sule Pagode. Yangon har over 3 millioner indbyggere, men kun ganske få høje huse. Vi ser også den berømte, liggende Buddha ved Chauk Htat Gyi. Der bliver også tid til at besøge et stort lokalt marked. Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Middagen indtages på hotellet. Fra værelserne er der udsigt til poolområdet, Folkets Park og den gyldne Shwedagon, som er fuldt belyst hele natten.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


4. dag: Yangon - Heho
Efter morgenmaden skal vi med bus til lufthavnen, hvor vi skal med indenrigsfly til Heho. Undervejs til Pindaya har vi mulighed for at se lidt af landdistrikterne. Afstanden er 59 km, og det beregnes af tage ca. 2 timer at køre dertil. Vi stopper ved Pindaya grotterne, hvor pilgrimme gennem århundreder har placeret en stor mængde Buddha-figurer. Der bliver også mulighed for at se, hvordan de lokale parasoller fremstilles. I disse dejlige omgivelser nydes frokosten. Efterfølgende kører vi yderligere et par timer i bussen, inden vi ved Nyaung Shwe med små motorbåde transporteres til vores hotel, som står på pæle i søen. Hver båd har plads til 4- 5 personer.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


5. dag: Inle Lake
Denne dag er der planlagt bådudflugt på søen, hvor vi oplever den smukke natur, flydende haver, lokale landsbyer og fremmedartede fiskemetoder. Ved søen bor omkring 80.000 medlemmer af Intha-folket, som er en af Myanmars mange etniske minoriteter. Ikke mindre end 111 sproggrupper er beskrevet i Myanmar. Området er kendt for intensiv grøntsagsproduktion på de flydende øer og desuden dyrkes bl.a. kaffe, sukkerrør og tobak. Der bliver også tid til at besøge et par klostre, bl.a. ét som er kendt for sine springende katte, som munkene har dresseret. I dagens løb skal vi også se hvordan, kvinderne væver de lokale stoffer, besøge lokale markeder og se historiske seværdigheder. Vi bor på et hotel, som hviler på bambuspæle i søen. Sandsynligvis støder vi også på nogle repræsentanter for ”long neck” folket, hvis kvinder forlænger halsen med gyldne ringe. Dette folk er en af Myanmar’s over 100 etniske minoritetsgrupper.
Tilbage på vores dejlige hotel kan vi se tilbage på en oplevelsesrig dag med uforglemmeligt flotte naturoplevelser, mens vi nyder en drink før middagen og ser den smukke solnedgang over Inle-søen.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


6. dag: Inle Lake – Heho - Mandalay
Efter morgenmaden skal vi med båd og bus til Heho, hvorfra vi flyver med indenrigsfly til Mandalay. Byen er et center for kunsthåndværk og er også kendt for sine mange hæderkronede monumenter – på vores program står Mahamuni Pagoden, Shwe Inbim Klostret, Kuthodaw Pagoden med verdens største marmorbog – 729 små pagoder, som hver huser en af de marmortavler, hvor tilsammen hele Tripitaka (buddhisternes bibel) er indgraveret. Vi ser også Golden Palace Klostret, som er unikt i sin traditionelle trækonstruktion. Solnedgangen over byen og Irrawaddy-floden oplever vi fra Mandalay Hill (1700 trin).

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


7. dag: Mandalay – Amarapura – Ava - Sagaing
15 km udenfor Mandalay skal vi besøge Mahagandayon Klostret, hvor over 1000 munke lever og studerer. Vi ser også Bagaya Klostret. Efter frokost på en lokal restaurant bringer et kort rejse med båd os til den tidligere kongelige hovedstad Inwa, hvor vi transporteres rundt i hestetrukne vogne og ser de lokale seværdigheder, bl.a. resterne af tidligere paladsbygninger. Vi kommer også til Sagaing Hill, som er et refugium for buddhister. Ved solnedgang vender vi tilbage til Mandalay via en 200 år gammel teaktræsbro.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


8. dag: Mandalay - Bagan
I dag flyver vi til Bagan. Turen tager ca. 1 time. Vi er nu godt i gang med at fordybe os i Myanmars tusindårige historie, i den buddhistiske religion og i landets nyere historie med de velkendte politiske uroligheder. Vi skal også høre om landets etniske minoriteter, om opiumsdyrkning, om de økonomiske forhold og om skikke og traditioner. Bagan er en stor turistseværdighed, hvor over 2000 pagoder og templer er bevaret fra tiden omkrig 1100 e. Kr. Templerne befinder sig på et relativt begrænset område på en flad højslette. Vi starter med at besøge en af Myanmars store seværdigheder - Shwezigon Pagoden, som er bygget under Kong Anawrahta i det 11. århundrede. Vi fortsætter til Khay Min Ga Templet, som er enestående for sin flotte udsigt over byens monumenter. Efter frokost ser vi Manuha Templet, som er bygget i Mon stil i 1059, og Nanbaya Templet, som var palads for Kong Manuha.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


9. dag: Bagan
Dagen er afsat til sightseeing i Bagan – på programmet er bl.a. Tayokepyay templet og Kyat Kan Cave klostret. Der bliver også mulighed for shopping af lokale produkter og opleve, hvordan de smukke lakarbejder fremstilles. I dagens løb skal vi også køre med oksekærrer, besøge landsbyer og lære om, hvorledes livet leves på landet i Myanmar.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


10. dag: Bagan - Yangon
Der bliver tid til individuelle aktiviteter. Vores bus og lokalguide er til disposition. Bagan er et meget smukt område, som er fyldt med spændende markedspladser, hvor der fra boderne sælges traditionel medicin fremstillet af lokale dyr og planter. Senere på dagen tager vi med flyet til Yangon, hvor vi bor på samme hotel, som tidligere. Om aftenen samles vi til en afslutningsmiddag.

Måltider: morgenmad, frokost og middag.


11. dag: Yangon - Bangkok
Efter morgenmaden skal vi til lufthavnen for at tage med Thai Airways til Bangkok.

Måltider: morgenmad og servering under flyrejsen.


12. dag: Bangkok - København
Over midnat fortsætter vi med Thai Airways mod København, hvor vi lander samme morgen.

Måltider: servering under flyrejsen.





Vi forbeholder os ret til programændringer!





 


Retur...     



CITS Travel Denmark A/S, Ved Vesterport 4, 1612 København V - telefon 33 91 04 00 - fax 33 11 00 40 - e-mail: cits@cits.dk